Om Ledelsescoach

Ledelsescoach er en del af coaching- og konsulentvirksomheden Allegrow, som har fokus på forandringsledelse.

Skaber værdi for dig og din organisation

Opbygger tillid og gode relationer

Sår frø til forandring

Skaber balance mellem udfordring og støtte

Berit Daugaard MBA, MSc
akkrediteret ledelsescoach, systemisk teamcoach, certificeret stresscoach

Min passion for at bidrage til meningsfuld udvikling og forandring har ført til mere end 25 års engagement inden for ledelses- og organisationsudvikling.

 

Som ledelsescoach tilbyder jeg ledere på alle niveauer et trygt og refleksivt rum, hvor de kan udforske deres udfordringer og mål og finde nye eller justerede måder at tilgå dem på. Jeg er akkrediteret ledelsescoach, systemisk teamcoach, certificeret stresscoach og certificeret digital coach. Akkreditering og certificering sikrer, at du/I får en erfaren coach med høje professionelle standarder og et solidt etisk regelsæt.

Min praktiske erfaring indenfor ledelse har jeg erhvervet dels gennem 14 år i Danfoss koncernen, blandt andet som Organisations- og Ledelsesudviklingschef i Danfoss Global HR og som HR Chef i en division, dels gennem 12 år i internationale NGOer, hvilket blandt andet førte mig til Nepal i fire år.

I 2010 realiserede jeg en drøm om at blive selvstændig konsulent og coach for at arbejde i forskellige sektorer. Jeg løser opgaver i private og offentlige organisationer samt i NGOer i ind- og udland. Sideløbende med etablering af Allegrow var jeg gennem fem år Nordic Representative for Ashridge Business School i England. I de senere år har jeg fokuseret mere og mere på coaching af ledere. Jeg brænder for udvikling af ledere og teams gennem ledelsescoaching.

Min uddannelsesmæssige baggrund er

  • Akkrediteret Senior Practitioner coach
        European Mentoring and Coaching Council (EMCC)
  • Executive Coaching / Coaching for Organisation Consultants 
        Ashridge Business School, England
  • Systemic Team Coach
        Academy of Executive Coaching, England
  • Certificeret Stresscoach
        Empowermind, Danmark
  • MSc, Consulting & Coaching for Change 
        HEC, Paris og Oxford University
  • MBA i generel ledelse
        Ashridge Busines School og City University, England
  • Organisationspsykologisk Uddannelse
        Institut for Gruppe-analyse, Danmark
  • Voksenpædagogisk Uddannelse, Danmark

 

  • Certificeret bruger af en række psykometriske værktøjer, som
    • Myers-Briggs Type Indicator (MBTI) og det tilhørende Teamkompas
    • Fundamental Interpersonal Relations Orientation (FIRO-B)
    • Emotional Intelligence Inventory, (EQ-i)
    • Team Climate Inventory
    • Belbin Team Potential

En coach er én, der fortæller dig det, du ikke vil høre, og viser dig dét, du ikke vil se, så du kan blive dén, du ved, du kan være.

– Tom Landry

da_DKDanish